Om mig

Jeg hedder Jocelin, er 34 år, mor til tre og kvinden bag Kunst med Kroppen.

Da jeg selv var gravid, ønskede jeg flere gange at bevare min krop som et minde -
men jeg havde ikke råd til en figurine på det tidspunkt i mit liv.

Det gav mig en forståelse for, hvor meget det betyder at kunne se tilbage på en begivenhed der ikke kommer særlig tit for de fleste.

Derfor skabte jeg Kunst med Kroppen - for at give andre mødre og familier det minde, jeg selv manglede.

I dag skaber jeg personlige 3D-figuriner af gravide, familier, fitnessfolk og alle, der ønsker at forevige deres krop som kunst.

For mig handler det ikke kun om 3D-print og teknik, men om at bevare et øjeblik, der betyder noget.

Hvordan foregår det?

1. 3D-scanning
Du bliver 3D-scannet i rolige omgivelser – hos dig eller hos mig.

Jeg afsætter cirka en time til scanningen. Sammen vælger vi 2–3 poseringer, som vi scanner, og bagefter gennemgår vi dem og udvælger den, vi synes fungerer bedst.

Scanningen er helt smertefri og ufarlig.

2. Forfining & klargøring
Jeg gennemgår scanningen og forfiner modellen, så din figur bevarer dine former og dit udtryk.

3. 3D-print
Figurinen printes i den valgte størrelse og færdiggøres med omhu.

4. Dit minde
Din færdige figurine er klar – et personligt minde, du kan gemme for altid.